Om os

IH-EL er en veletableret virksomhed som har eksisteret siden 2007, vi er lokaliseret den lille industriby Frederiksværk i Nordsjælland og har gennem årerne oparbejdet en fast kundekreds af private, institutioner, industri og erhverv.


Vi er en virksomhed med et dynamisk team af særdeles veluddannet og professionelle montører, der sætter en ære i godt og veludført håndværk, hvor kvalitet og sikkerhed omkring installationer kommer i første række.

Vi uddanner os løbende, hvilket betyder at vi altid er på forkant med den nyeste teknologi og de nyeste regler.
IH-EL løser både små og store opgaver, både for private og erhverv – vi lægger vægt på god kvalitet og service. Fleksibilitet og koordinering med andre håndværkere er en naturlig ting for os.
Fra tilbudsgivning og frem til aflevering, løses opgaver efter et fastlagt koncept, hvor alt fra faglig finish til oprydning indgår.


Vi tager ansvar for fremtiden ved hele tiden at have lærlinge under uddannelse tilknyttet firmaet.


Vi er medlem af Tekniq som er installatørenes organisation der i dag repræsenterer cirka 2.800 tekniske installationsvirksomheder bl.a. inden for el- og vvs branchen.
Tekniq også din garanti for kvalitet. www.tekniq.dk


Vores kvalitetsledelsessystem (KLS) er udviklet i samarbejde med Lekon Rådgivning. Gennem Lekon sikrer vi løbende opdatering af vores medarbejderes kompetencer ved kurser i bl.a. Verificering, asbestarbejde og førstehjælp. Lekon.dk


Som autoriseret elinstallatørvirksomhed er vores arbejde underlagt strenge krav til kvalitet og sikkerhed.

Vores kvalitetsledelsessystem (KLS) er certificeret og kontrolleret af TEKNIQ Kvalitet, som er en godkendt kontrolinstans under Sikkerhedsstyrelsen. Dette sikrer, at vi altid udfører el-arbejde i overensstemmelse med gældende lovgivning og branchens højeste standarder. Det er jeres garanti for professionelt og sikkert håndværk.  tekniqkvalitet.dk


VI SÆTTER ÆRE I GODT OG VELUDFØRT HÅNDVÆRK  

Hvem er vi?

Heine Kraft

Autoriseret El-installatør og medejer af IH-EL ApS.


Heine Kraft er udlært industrielektriker i 1999 på Det Danske Stålvalseværk og blev færdig som El-installatør AK på TEC i 2002.

Siden 2003 har Heine Kraft været selvstændig el-installatør, i 2008 blev han medejer af IH-EL.

Heine Kraft har mange års erfaring med både større og mindre nybygninger, renoveringer, intelligente boliginstallationer og rådgivning i energibesparelser hos både private, i institutionsverden og erhvervslivet.

Kim Hansen

Overmontør og med ejer af IH-EL ApS siden 2007.

Kim Hansen er udlært industrielektriker i 1993 på Det Danske Stålvalseværk.

Efter mange år som industrielektriker har Kim Hansen bred erfaring med el-installationer på maskiner/maskinanlæg samt kraft- lys og tele/IT installationer på industri- og erhvervsbygninger både i ind- og udland.

Siden 2007 har Kim Hansen også samlet stor erfaring i udførsel af nye el-installationer og service på el-installationer ved private, offentlige, erhverv og boligforeninger.